Nyheder
Velkommen til min families hjemmeside
søndag d. 14. marts 2021 kl. 19:28

Jeg startede med slægtsforskning i det små i 2012 - der skulle jo være noget at beskæftige mig med når jeg gik på pension.

Det blev efterhånden til at jeg opdagede en masse interessante begivenheder i min familie.

Jeg er selv efterkommer efter en tysk immigrant Christian Bennike der flygtede fra Preusen (for at undgå krigstjeneste) og kom til Danmark i 1795.

Min hustru Lene er efterkommer efter Sebastian Winkler der flygtede fra Ober Østerreich (for at undgå krigstjeneste) og kom til Danmark i januar 1761.

Min familie har danske rødder i Odder, Vissenbjerg og Stenstrup.

Lenes familie har danske rødder i Frederiks, Svendborg og Langeland.

Indtil videre har jeg fundet frem til godt 15000 personer som Lene og jeg har relationer til og der er mindst 50000 efterkommere efter kartoffeltyskerne i Frederiks som på en eller anden måde er i familie med os.

Jeg har endnu et slægtstræ https://www.oz2zj.beauperfield.dk/ som indeholder 68000 kartoffeltyskere, de skal med tiden overføres til mit eget slægtstræ, så er jeg beskæftiget i de mørke vinteraftener.

Jeg håber at du får en god oplevelse med at se i slægtstræet.

Med Venlig Hilsen

Vagn Poulsen

Hvem er online
Ingen logget ind og ingen anonyme brugere